Ny Juletradition 2023
I denne smukke juletid, hvor sneen falder smukt og julelysene tændes i Sønderborg, har jeg besluttet at lave en ny tradition.
Der er intet galt med gamle traditioner - jeg elsker dem alle, men engang imellem er en ny tradition også dejlig.
Så jeg har lavet en julekugle i limited edition, som kun produceres i begrænset antal.
Der kommer en ny kugle hvert år.
I år er det denne smuksak til 289 kr. pr styk.
Den er lavet i porcelæn med en lækker skinnende transparent glasur, belagt med 18 karat guld og hængt op i et smukt silkebånd. I år laves der kun 10 smukke kugler, så det er bare om at sikre dig din, hvis du vil være med fra starten. <3
Jeg er ret stolt at denne kreation og jeg elsker det klassiske look.
For mig er jul alt andet end kravlenisser og mini landsbyer med flerfarvede lys og plastik sne.
Jeg synes bestemt det er hyggeligt og folk skal gøre lige hvad de har lyst til, vores egne traditioner er vigtige og det er så hyggeligt at de holder ved hele livet.
Jeg forsøger at designe kuglerne så de fremstår klassiske, at de passer ind hos alle, og at de holder i mange år.
Jeg håber i tager godt imod den - jeg er ihverfald forelsket <3
Kærlig hilsen
Sys