February 01, 2023

Kunsten at være kunstner

By Sys Mindedahl

Jeg plejede at tro, at alt, hvad jeg skulle gøre, var at fokusere på kunsthåndværket, og resten ville følge efter, men for dælen hvor tog jeg fejl.

Det er som om, der er en ny platform hver dag, og hvis du ikke er på den, kan du lige så godt bo under en sten. Man skal jo være hardcore IT - nørd og digital marketing manager for at komme i gang og herfra går det kun nedad med at forstå algoritmer, google statestikker osv. Jeg tror aldrig, jeg helt vil forstå dem helt.

Til tider føler jeg, at jeg bruger mere tid på at promovere mit arbejde på sociale medier end faktisk at skabe det. Eller ihvertfald presset til at bruge tid på det og konstant dårlig samvittighed, når tiden ikke er til det, eller jeg hellere vil ligge og kramme min mand.

Det er en uendelig cyklus af indholdsskabelse og fokus, og det kan blive ret udmattende. Men hey, i det mindste lærer mine følgere mig at kende på et personligt plan, ikke?

Men i ramme alvor er det svært at prøve, at balancere behovet for online tilstedeværelse med min kærlighed til at skabe kunst. Det kan være en kamp at finde den rigtige balance, og det er nemt at føle, at din kreative gnist bliver slukket. Jeg har dog fundet et par måder at forblive sund i denne digitale verden. Jeg har lært at prioritere min tid, og jeg sørger for at fokusere på det, der er vigtigst for mig – min kunst. Og det er ikke kun mig – der er masser af andre kunstnere derude, som står over for lignende kampe.

Det er som om vi alle er i det her sammen, og det er ret fedt, hvis du spørger mig. I sidste ende ved jeg, at min kunst er det, der virkelig betyder noget. Onlineverdenen er bare en måde for mig at dele den med andre. Så jeg vil blive ved med at skabe, blive ved med at dele og forhåbentlig få et par mennesker til at smile undervejs. Når alt kommer til alt, hvad er meningen med at skabe kunst, hvis det ikke kan bringe lidt glæde ud i verden?

Tag nu denne blog post, skriver jeg den fordi jeg har lyst eller fordi det er længe siden jeg har lavet en og vil jeg have en digital plads i hierarkiet skal jeg jo blogge, poste og være tilstede.

F*** it, denne post er mine tanker og jeg skriver den fordi jeg har lyst!.

Følg mine tanker hvis du har lyst, jeg er ligeglad med hvad algoritmen mener jeg bør gøre idag.

Måske der kommer et instagram opslag idag også, hvem ved - måske jeg føler mig rebelsk og helt underlade at lave et reel - pyyyhh det er Instagram ikke glad for.

Februar har banket på og er her nu og min weekend står på skulptur kursus i den lokale kunstforening hele weekenden, hvor manden alligevel ikke er hjemme. Det glæder jeg mig meget til, altså kurset - ikke at manden ikke er hjemme ;-)

I sidste uge bestilte jeg nye glasurer og jeg glæder mig til at få dem hjem og teste dem.

Thora og jeg laver mange glasur tests for at se hvordan glasurer reagerer på forskellige typer ler, i forskellige tykkelser og brændt ved forskellige temperaturer og det er helt vildt så forskellige resultater der kommer ud af det.

Glasur prøver fra nye glasur opskrifter - de er så smukke!

Hvis du kigger godt på billedet så kan du se at typerne er ler er forskellige. Lyse typer i fronten og mørke typer i baggrunden- Der er kæmpe forskel på hvordan leret reagerer på de glasurer vi dypper dem i.

Er ved at blande ny porcelæns støbemasse - hold nu k*** det sviner :-)

Kærligste tanker fra en beskidt mig.